Om Gruppe A
Gruppe A er en netværksgruppe for en mindre gruppe af mennesker med en eller anden form for angst — i større eller mindre grad.
Kort sagt: Vi er bare en lille gruppe af mennesker, som mødes jævnligt. Vi har noget til fælles og det kan vi bruge positivt. Det pointeres, at der i gruppen ingen professionelle eller behandling er. Alle i Gruppe A ved, hvordan det er at have angst. Det kan være meget forskelligt hvordan det opstår, hvad det kommer af, hvordan det opleves og hvordan det går over igen. Men alle har vi prøvet at have en angst, som fylder for meget. Der skal ingen henvisning eller diagnose til for at kunne deltage i gruppen.
Nogle vil måske mene at vi er en slags selvhjælpsgruppe, men her er f.eks. ingen præsentationsrunde eller talerunder. Og der er ingen mål vi skal nå. Officielt er vi ikke oprettet som en selvhjælpsgruppe eller lignende. Gruppen er helt enkelt hvad vi som deltagere lægger i den.